For yderligere information:
Væk med vanedannende medicin
Vanedannende medicin
Sundhedsstyrelsen har indskærpet, at fornyelse af afhængighedsskabende medicin KUN kan foregå ved en konsultation. Vi kan derfor ikke forny sovemedicin, beroligende medicin eller stærke smertestillende (morfinpræparater, tramadol, kodein) i telefonen eller over hjemmesiden.
Hvorfor:
For at begrænse et unødvendigt forbrug af vanedannende medicin.
Årsagen er, at virkningen aftager efter kort tids brug. Herefter er der kun bivirkningerne tilbage – svimmelhed, døsighed, konfusion, faldtendens, hukommelses- og koncentrationsbesvær. Medicinen er vanedannende, kroppen bliver afhængig af den. Man får trang til stoffet. Efter relativt kort tids forbrug, vil et brat ophør med medicinen give abstinenser (uro, angst, søvnløshed mm).
Sovemedicin bør kun bruges i 1-2 uger, beroligende medicin kun i 4 uger og Stærk smertestillende medicin i en så kort periode som muligt. Herefter skal behandlingen vurderes nærmere sammen med lægen.
Hvordan skal det foregå:
Receptfornyelse på sovemedicin, beroligende medicin kan kun ske ved og stærk smertestillende medicin, at du møder personligt frem i konsultationen. Her skal du og lægen drøfte dit fremtidige behov.
Husk at bestille tid til konsultation, inden du løber tør for medicin (aftales allerbedst fra gang til gang).
MEDICIN TIL KRONISK SYGDOM
Får du medicin for en kronisk sygdom, herunder sukkersyge, stofskiftesygdom, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, astma, KOL eller psykisk lidelse, skal du minimum en gang årligt til en kontrol, hvor vi vil forny medicinen frem til næste kontrol. Hvis du alligevel står og mangler medicin kan det fornyes over telefonen eller via hjemmesiden/selvbetjeningen.
FORLØB PÅ HOSPITAL ELLER ANDEN SPECIALLÆGE
Såfremt du følges for en sygdom på et hospital eller ved en speciallæge er det dem der skal forny din medicin